"Kærestesorger og abstinenser har det til fælles, at man kan dø af dem," siger jeg køligt og puster på min te. Lars Martin tænker igen. Jeg har slet ikke lyst til at høre, hvad han kommer frem til, så jeg skynder mig at spørge ham: "Hvis det her var en film, hvilket nummer skulle så være det første på soundtracket?"

Citat fra bogen.

Tre drenge fordriver tiden i de københavnske gader med et heftigt misbrug. Hovedpersonen ser verden som en film, han skaber, men den er samtidig en labyrint, han farer vild i. En nat møder han Miriam. Hun ligner en engel - "ikke en med vinger og alt det der fis" - men den perfekte date, som han falder pladask for. Men kan man blande evig rus med kærlighed?